Steen & Strøm Danmark A/S

Arne Jacobsens Allé 20,

2300 København S.

T: +45 70 10 55 05
F: +45 70 10 56 05

E: post@steenstrom.com

 

 

 

 

 Steen & Strøm Norge AS

 Steen & Strøm Danmark A/S
 Steen & Strøm Sverige AB

 

SlotsArkaderne klar til åbningsfest 


SlotsArkaderne klar til åbningsfest


Så er det nye og udvidede SlotsArkaderne klar til at slå dørene op. Og centeret kan nu præsentere alle de nye butikker og øvrige nyheder, der er på vej.

 

Blandt de mere eksklusive nytilkommere er Peak Performance, der er IC Companys mærke til kunder, som gerne vil betale for god kvalitet og unikt design. Størst blandt de nye bliver imidlertid Intersport, der sælger sports- og fritidsudstyr. Den vil allerede være kendt af mange kunder, ligesom Kong Kaffe-kæden, der åbner med tre nye cafe- og spisesteder.
De øvrige nye butikker i centret er Kaufmann-kæden, som ud over sin herretøjsbutik åbner med Quint, der henvender sig til de lidt yngre mænd og drenge. Desuden åbner Imerco og B-Young samt Fona og Body Shop, der begge flytter fra centrets oprindelige del til den nye. Senere åbner i den ’gamle’ afdeling Sparkz og en større Deres, mens der i den nye del kommer yderligere tre butikker, som endnu ikke er forhandlet helt på plads.

 

Samtidig med udvidelsen af SlotsArkaderne har flere af de oprindelige butikker valgt at modernisere og shine deres lokaler op, for også på den måde at være med til at markere fornyelsen og trække flere kunder til det store Nordsjællandske center.

 

Raffineret shopping

Udvidelsen af SlotsArkaderne bliver af Steen & Strøm præsenteret under temaet ”Vi raffinerer shopping”.
”Hermed vil vi udtrykke, at det handler om andet og mere end nye varer. Vi vil gerne give kunderne en total indkøbsoplevelse og et samlet indtryk, som de ikke kan få andre steder. Desuden hentyder det til, at vi har forsøgt at trække nogle butikker til, der hører til de mest attraktive inden for mode og bolig”, siger administrationschef Henriette Holm Johansen.

 

Med til at understrege det raffinerede indtryk er den nye arkitektur på udvidelsen. Den er samstemt med den eksisterende, så den kommer til at understøtte og forstærke det udtryk, som centret allerede har. Samtidig bliver udvidelsen en fortsættelse af det strøg-univers, som SlotsArkaderne i dag er bygget op omkring. Det vil sige, at de nye huse og bygninger har pudsede mure i forskellige nuancer, mens gangarealerne ligner rigtige gader med fint designede gadelamper. Centralt i udvidelsen er placeret et stort glasoverdækket torv med udsøgte arkitektoniske detaljer.

 

Grand Opening

Selve åbningsdagen fredag den 1. juni begynder kl. 9.45, hvor Hillerøds borgmester Nick Hækkerup officielt åbner det nye SlotsArkaderne. I løbet af dagen vil der være musikalsk underholdning og gøgleri i gaderne. Og fra kl. 18.00 vil der være Celebrity Shopping, hvor kendte danskere ekspederer i butikkerne. Dagen slutter med et stort festfyrværkeri kl. 24.
Festen fortsætter lørdag og søndag med masser af gode tilbud i centrets butikker.


SlotsArkaderne åbnede i 1992 med 45 butikker på næsten 20.000 kvadratmeter. Udvidelsen er på godt 6.000 kvadratmeter og vil give plads til 13 nye butikker. Desuden kommer der 190 nye parkeringspladser på taget, så der i alt vil være 1.300 pladser til rådighed. SlotsArkaderne fik i 1993 en stor europæisk pris for arkitekturen og blev kåret som Europas flotteste butikscenter.

 

31. maj 2007

 

 

Yderligere oplysninger kan fås hos administrationschef Henriette Holm Johansen, Steen & Strøm, på telefon 41 90 02 11/48 24 22 38


5 seneste pressemeddelelser
16.06.2009 Shopdate - 1. kvt. 2009
14.04.2008 Bryggens store dag!
11.04.2008 Bryggens åbningsevents
04.04.2008 Bryggens åbning nærmer sig
19.03.2008 Så er butikkerne flyttet ind i Bryggen

Udskriv


Hurtig søgning


Shoppingcentergavekort.dk
 
 
Klik for at læse mere om
Steen & Strøm Media Partner
 
Klik for at læse mere om
kunst i Bryggen, Vejle
 

 

 

JustPark - Læs mere på

www.justpark.dk

info@justpark.dk