Steen & Strøm Danmark A/S

Arne Jacobsens Allé 20,

2300 København S.

T: +45 70 10 55 05
F: +45 70 10 56 05

E: post@steenstrom.com

 

 

 

 

 Steen & Strøm Norge AS

 Steen & Strøm Danmark A/S
 Steen & Strøm Sverige AB

 

Nye indbyggere i City Vest  


 

Nye indbyggere i City Vest

 

Alle i Århus har en mening om City Vest - det samme har detailhandelen, og den mening er ikke til at tage fejl af:

- Vi har længe ønsket et godt lejemål i City Vest, fordi det for os er et interessant center med den rigtige kundesammensætning til vores produkter.
Sådan siger detailansvarlig Helle Thorsen fra Bestseller Wholesale, der har valgt at placere Vero Moda butik nr. 60 i Danmark i netop City Vest. Hun fortsætter:
- Vi er glade for, at centret nu højner niveauet yderligere med flere gode kædekoncepter, da de traditionelt tiltrækker endnu flere kunder.

Seks stærke koncepter på højt niveau
Administrationschef Rasmus Kolding fra City Vest bekræfter, at centret er i vækst :
- Vi har fået nye indbyggere i centeret, og der er flere på vej. Vi har senest gjort plads til seks stærke mærkevarebutikker, og de nye butikker forstærker os i troen på, at City Vest er inde i en positiv udvikling - og at vi som et veletableret center kan tiltrække endnu flere af de butikker, kunderne efterspørger.

Udover Vero Moda har også Thiele Optik og Electronics Boutique valgt at åbne nye butikker i City Vest. På modefronten bliver nyeste skud på stammen tøjbutikken Oregano, og allerede i slutningen af november åbnede tøjkæden Choise. Og netop nu forbereder den internationale is- og kaffebar-kæde Mammamia åbningen af sin første franchiseforretning i Danmark i City Vest.

Positiv og sikker udvikling
Myterne om bydelen Brabrand og dermed også dens indkøbscenter har været mange. Avisforsider med negativ omtale har til tider stået forrest i bevidstheden hos mange borgere i Århus, og Rasmus Kolding medgiver, at en lille gruppe i perioder har gjort centerlivet surt for mange. Men centret har arbejdet målrettet for at komme såvel myter som reelle problemer til livs, og det har givet resultat:
- Vi har investeret i tryghed med ekstra vagtpersonale og videoovervågning. Samtidig har nærpolitiet, som har til huse i City Vest, opprioriteret indsatsen i området. Disse initiativer har alle haft en mærkbar effekt. Nu bliver City Vest brugt på den rigtige måde, nemlig som et inspirerende indkøbscenter.
Helle Thorsen fra Bestseller supplerer:
- Det er vores faste overbevisning, at City Vest er mindst lige så spændende og sikkert et indkøbssted som de andre centre, hvor vi har butikker.

City Vest, der har 70 butikker, kan i år fejre 30 års fødselsdagsfest og er dermed èt af de først etablerede indkøbscentre i Danmark. Centret er konstant i udvikling, og senest har udenoms arealerne fået en ansigtsløftning. Også indendørs arealerne renoveres løbende, så centret er sikret et tidssvarende udtryk.

Fakta om City Vest:

  • City Vest blev opført i 1972
  • Centret har i dag 70 butikker
  • 2.8 mio. kunder besøger årligt City Vest
  • Omsætningen var i 2001 på cirka 500 mio. kr.
  • Ud over specialbutikkerne huser centret en række servicefunktioner og liberale erhverv: Tandlæge, læger, speciallæger, fysioterapi, advokat og nærpoliti.

 

Flere oplysninger hos administrationschef Rasmus Kolding, tlf. 70 105 505

 

 

 

 

 

 

 

Download pressemeddelelsen som PDF dokument

 


5 seneste pressemeddelelser
16.06.2009 Shopdate - 1. kvt. 2009
14.04.2008 Bryggens store dag!
11.04.2008 Bryggens åbningsevents
04.04.2008 Bryggens åbning nærmer sig
19.03.2008 Så er butikkerne flyttet ind i Bryggen

Udskriv


Hurtig søgning


Shoppingcentergavekort.dk
 
 
Klik for at læse mere om
Steen & Strøm Media Partner
 
Klik for at læse mere om
kunst i Bryggen, Vejle
 

 

 

JustPark - Læs mere på

www.justpark.dk

info@justpark.dk