PRESSEMEDDELELSE Bruun’s Galleri klar til åbning søndag den 12. oktober Byggeriet af Danmarks største citycenter er gået så godt, at åbningen nu kan fremrykkes tre dage. Dermed bliver den nye shopping oplevel-se midt i Århus klar til hele efterårsferien. Det har været udfordrende for både arkitekter, ingeniører og ikke mindst de håndværkere, der skal have det hele klar til tiden. Men der er lagt så man-ge kræfter i arbejdet, at byens nye citycenter nu har overhalet sin egen stramme tidsplan. "Det er herligt at se, hvordan alle har lagt sig i selen. Nu kan vi åbne på et tidspunkt, hvor alle har god tid til at opleve Bruun’s Galleri," siger admini-strationschef Bo Steffensen, der står i spidsen for centret. Åbningen af Bruun’s Galleri er fastsat til; søndag den 12. oktober 2003 og nærmere information vil følge om programmet for den festlige dag. Hidtil har planen været at åbne onsdag den 15. oktober, men Bruun’s åbner selvfølgelig, så snart centret står færdigt. "Både lejerne og vi selv er ivrige efter at komme igang, så vi glæder os me-get over denne mulighed. Vores kunder kan udforske Bruun’s Galleri hele efterårsferien, og som gode købmænd siger vi selvfølgelig ikke nej til tre dages ekstra omsætning," lyder det fra Bo Steffensen. Det store byggeri af Bruun’s Galleri er ekstra krævende rent byggeteknisk, fordi det ligger midt i centrum og har en helt speciel og spændende indret-ning, men alt er forløbet overvældende godt. Byens nye citycenter bliver på 35.000 kvm med omkring 96 butikker, re-stauranter og caféer samt otte biografer med plads til 2000 gæster. Kun-derne kan desuden glæde sig til 1000 nye parkeringspladser for biler samt 900 cykelpladser. 8. juli 2003 Yderligere oplysninger om Bruun’s Galleri og åbningen kan fås ved henvendelse til administrationschef Bo Steffensen, Bruun’s Galleri på telefon 24 86 84 30. Flere oplysninger om Bruun’s Galleri samt bygherren Steen & Strøm Danmark A/S på www.bruunsgalleri.dk og www.steenstrom.dk. |