SlotsArkaderne er beliggende i Hillerød som en væsentlig og velintegreret del af bymidten. Centret blev opført i 1992 og har med et samlet butiksareal på 18.000 m² samt 8.800 m² kontor- og boligareal og et kulturhus på 1.600 m² meget at byde på.
Centret har opnået en god synergieffekt med byens gågade-miljø og Hillerøds øvrige handelsmiljø, der tilsammen har gjort Hillerød til et stærkt indkøbsalternativ til andre indkøbssteder/ -centre i Nordsjælland.
SlotsArkaderne har som det førende regionale butikscenter i Nordsjælland konkurrencedygtige åbningstider og tiltrækker mange besøgende fra det regionale opland.
